Lovpligtig patientskadeforsikring
Kære Patient
Vi ønsker at informere dig om en ny lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2025
Alle privatpraktiserende tandlæger skal nu tegne en særlig lovpligtig patientskadeforsikring for at sikre dig ved en eventuel erstatningssag.
I mere end 30 år har regionerne dækket skader i forbindelse med tandbehandling.
Men selv om resten af sundhedssektoren stadig er dækket, gælder det ikke længere for patienter hos landets praktiserende tandlæger.
Denne beklagelige ændring, som pålægger os tandlæger en ekstra forsikringspligt, betyder, at der nu optræder et nyt punkt på regningen - et patientbidrag til forsikringen
I stedet for at sætte priserne op generelt, har vi her på klinikken valgt i stedet, at gøre udgiften synlig som en procentsats af den enkelte behandling.
Vi beklager dette tiltag, som er helt og aldeles ude af vores hænder. Vi har ønsket det anderledes, men sådan er virkeligheden desværre.
Vi håber på din forståelse og garanterer, at du er sikret dine rettigheder som hidtil og stadig kan sætte dig trygt i stolen.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis du har yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
Tandlægerne Gandrup